Landkjending, Op. 31 (Edvard Grieg)

Music files

L E G E N D

Disclaimer

How to download

ICON	SOURCE
	File details
	Help

CPDL #19012:

Norwegian text:

German text:

French text:

English text:

Editor: Yves Gadioux (submitted 2009-03-07).   Score information: A4, 16 pages, 222 kB   Copyright: CPDL

Edition notes:

General Information

Title: Landkjending, Op. 31
Composer: Edvard Grieg
Lyricist: Bjørnstjerne Bjørnson

Number of voices: 4vv   Voicing: TTBB
with baritone solo
Genre: Secular, Chanson

Languages: Norwegian, German, French, English
Instruments: Piano
Published: 1883

Description:

External websites:

Original text and translations

Norwegian text Og det var Olav Trygvason, stævned over Nordsjø fram op mod sit unge Kongerige, som ikke vented ham, Fik han så første Synet: «Hvad er dette for Mur i Havbrynet?» Og det var Olav Trygvason, Landet syntes ganske stængt, alle hans unge Kongelængsler føltes mod Klippen sprængt, indtil en Skald opdaged hvide Kupler og Spir i Skylaget. Og det var Olav Trygvason, syntes, han med engang så gråsprængte gamle Tempelmure, snehvide Hvælv derpå. Længtes han da så såre med sin unge Tro stå indenfore. Landet sig åbned, Vår der var, durende af Fossebrus, Stormveir og Havdøn rundt omkring dem sælsom var Skogens Sus. Orgler og Klokker hørtes, Kongen så sig om, Kongen henførtes. Kongen henførtes: «Her er Grunden funden, funden, Tempelhvælvet trodser Helved! Ånden bæver, Hjertet fyldes, her den Største kun kan hyldes! Gid min Tro stå stærk som Grunden, stige ren som Jøkelrunden, Ånden nå Naturens Højde, fyldt af Ham, som sammenføjde.» Olavs Bøn vi Alle tage, nu som da og alle Dage: Ånden bæver, Hjertet fyldes, her den Største kun kan hyldes! Gid min Tro stå stærk som Grunden, stige ren som Jøkelrunden, Ånden nå Naturens Højde, fyldt af Ham, som sammenføjde! Fyldt af Ham! Fyldt af Ham!

German translation Und das was Olav Trygvason, steuert über's Nordmeer hin, fern nach dem jungen Königreiche, keiner erwartet' ihn. Bald er's erblicken könnte: «Was steigt dunkel empor am Horizonte?» Und das war Olav Trygvason, ohne Zugang schien das Land, alle die jungen Königswünsche scheiterten an dem Strand, bis einer as del Volke weisse Spitzen entdeckt' in blauer Wolke. Und das war Olav Trygvason, plötzlich glaubt' er klar zu schau'n hochragen graue Temppelmauern, schneeweisse Kuppeln traun. Fasst' ihn die Sehnsucht mächtig, mit den Seinen zu stehn im Land so prächtig. Auf tat sich's Land in Frühlingspracht, Wasserfälle brausten rings, über das Meer die Stürme führen, still durch die Wälder ging's. Orgeln und Glocken klangen. Und der König sprach, zaubrisch umfangen, zaubrisch umfangen: «Hier gefunden sind die Gründe, Tempelwölbung trotz der Hölle! Geister beben, Herzen schlagen, hier des Höchsten Lob zu sagen. Dass mein Glaube fest sich gründe wie des Gletschers reine Rundung, steh' erhaben, licht und reine, nur von Gott erfüllt alleine.» Olav gleich, wir Alle beten, wo wir vor den Höchsten treten; Geister beben, Herzen schlagen, hier des Höchsten Lob zu sagen. Dass mein Glaube fest sich gründe wie des Gletschers reine Rundung, steh' erhaben, licht und reine, nur von Gott er füllt alleine. Nur von Gott! Nur von Gott!

French translation Olaf, on s'en souvient encor, voguait sur la Mer du Nord, En quête d'un nouveau royaume, en quête d'un trésor, Soudain, couvert d'un dôme d'épais brouilards se dresse un noir fantôme! Où sont, ô roi, tes rêves d'or? Sol ingrat inhabitable, la rive semble inabordable, sombre comme la mort. Mais la brume se déchire, dans l'air limpide l'alpe apparaît splendide. Tableau superbe et merveilleux, montant de la terre aux cieux ! Ah ! l'on dirait brillantes coupoles, qui dans l'azur s'envolent. On voit au loin sublimes se dresser des grands monts des blanches cimes. Sur le rivage mille fleurs, partout des ruisseaux jaseurs; La mer aux vagues mugissantes et dans les bois rêveurs l'orgue aux voix murmurantes, le roi dit tout bas, l'âme saisie: «C'est ma patrie! C'est ici que je contemple les assises de mon temple; c'est ici que de mon âme doit brû ler la sainte flamme! Comme les rocs qui me dominent, ma foi reste inébranlable, et pure aux glaciers semblable, que les cieux seuls illuminent.» Où resplendit ta présence, Dieu,vers toi le cœur s'élance; oui c'est là que de notre âme doit brûler la sainte flamme. Comme les rocs qui me dominent, la foi reste inébranlable, et pure aux glaciers semblable, que les cieux seuls illuminent, les cieux seuls, les cieux seuls!

English translation And it was Olav Trygvason, sailing o'er the North Sea wide, bearing the hope to find a kingdom far on the other side, Yonder the cliffs appearing like a battlement loom their dark crest rearing. And it was Olav Trygvason, found he ne'er a spot to land, e'en like the waves the royal desire shattered upon the strand. “See,” cried the bard upleaping, “yonder snow covered peaks o'er cloud banks peeping.” And it was Olav Trygvason, suddenly he seem'd to sight towering temples, domes and spires, glist'ning in virgin white. Then vow'd the King undaunted, whith his followers to tread that land enchanted. Onward he went ; the rushing streams heralded the coming spring, swayed in the stormy wind, the forest strangely was murmuring, sounds as of church bells chiming, and then spake the King, spake as tho' dreaming, spake as tho' dreaming: “Here the spot to found our Kingdom. Hell! these templewalls defy thee! Hearts are swelling, souls are yearning, God to Thee alone be glory! Be, my faith, as yonder mountains, root as deeply, shine as purely, and as these my faith strive upward on to Him, the All Creator!” Olav's prayer be ours to utter, as we near the Throne of Mercy. Hearts are swelling, souls are yearning, God to Thee alone be glory! Be, my faith, as yonder mountains, root as deeply, shine as purely, and as these my soul shine upward, on to Him the All Creator! On to God! On to God!